Alger som ingrediens i fiskefoder er et emne, der længe har været diskuteret i akvakultursektoren. Tidligere blev det anset for at være for dyrt som råmateriale, og anvendelsen af forskellige algeprodukter i fiskefoder har indtil videre været begrænset.
Da priserne på »traditionelle« råvarer, herunder fiskemel og fiskeolie, er skudt i vejret i den seneste tid, kan alger blive mere attraktive i fremtiden.
Et andet perspektiv er jagten på mere bæredygtige råvarer, der kan erstatte fiskemel og fiskeolie i fiskefoder, selvom der er en stærk debat i branchen om dette emne og om, hvad »bæredygtig« betyder i denne henseende.
Fra et biologisk perspektiv har begge grupper af alger, mikroalger og makroalger, egenskaber, der har vist sig at være gavnlige, når de indgår i fiskefoderforsøg.
For mikroalgernes vedkommende kan det være indholdet af essentielle fedtsyrer, omega-3-fedtsyrer som EPA og DHA og vitaminer, mens positive effekter af bioaktive forbindelser, mineraler og antioxidanter for både mikroalger og makroalger diskuteres i den videnskabelige litteratur.
Ikke desto mindre er der et inkonsekvent billede af anvendelsen af alger i fiskefoder på trods af de positive egenskaber ovenfor, hvilket ofte hænger sammen med en lavere smagelighed og fordøjelighed af alger i fisk, hvilket fører til dårligere vækst og foderudnyttelse i nogle undersøgelser, som igen i høj grad afhænger af den valgte algeart, dens forarbejdning, anvendelse og grad af inklusion.
Den økonomiske gennemførlighed af alger i fiskefoder diskuteres sjældent, hvilket tyder på, at alger i fiskefoder skal give specifikke eller strategiske fordele for fiskeforbrugeren, fiskeproducenten og fiskefoderproducenten for at være økonomisk gennemførlige i hele værdikæden.
Anvendelsen af renset algeolie med et højt indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i fiskefoder skabte faktisk efterspørgsel på markedet og betalingsvillighed hos slutbrugeren.
Med hensyn til bæredygtighed anses (delvis) udskiftning af fiskemel og fiskeolie i vid udstrækning for at være et forsøg fra akvakulturindustriens side på at få et mere bæredygtigt image i offentligheden.
På den anden side har andre bæredygtighedsforanstaltninger som f.eks. det globale opvarmningspotentiale, der angives som kuldioxid-ækvivalenter, vundet interesse i branchen for at blive mere gennemsigtig i sit fodaftryk i tider med global opvarmning.
På grund af den energikrævende dyrkning, høst og forarbejdning under intensive dyrkningsforhold tyder nogle indledende undersøgelser på, at alger faktisk kan have et langt højere globalt opvarmningspotentiale end traditionelle råmaterialer i fiskefoder, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den bæredygtige anvendelse.
Derfor bør der tages højde for forskellige aspekter, når bæredygtigheden af nye råvarer diskuteres.
Konklusionen er, at alger kan være et værdifuldt råmateriale i fiskefoder, der er målrettet specifikke anvendelser i værdikæderne.
Den forbrugte mængde vil stige ved at forbedre næringsværdien, undersøge billige forarbejdningsmetoder samt specifikke gavnlige virkningsmekanismer for alger i fisk.