DenmarkSupply Chain

Kontorelev med speciale i administration

Vi søger en engageret kontorelev med speciale i administration til Aller Aqua. Som kontorelev vil du få mulighed for at arbejde inden for forskellige områder og opnå praktisk erfaring. Du vil blive en vigtig del af vores team og bidrage til effektiv drift og udvikling.

Disse områder vil du komme til at arbejde med under forløbet, med støtte fra passionerede kolleger:

 

Receptionistopgaver, indkøb og logistik:

-Modtagelse af besøgende og telefonopkald.

-Betjening af chauffører ifm. administrativ modtagelse og afsendelse af varer.

-Bestilling af kontorartikler og materialer.

-Assistere i vores indkøbs- og logistik afdeling.

Virksomhedskommunikation:

-Skriftlig og mundtlig kommunikation med kolleger, kunder og samarbejdspartnere.

-Håndtering af e-mails og mødeplanlægning.

Datahåndtering:
-Indsamling, analyse og organisering af data.
-Vedligeholdelse af databaser og elektroniske filer.

Optimering og kvalitetssikring af administrative arbejdsprocesser:
-Identificering af ineffektive processer og forslag til forbedringer.
-Kvalitetssikring af dokumenter og procedurer.
-Samarbejde med kolleger for at optimere arbejdsgange.

Projekter:
-Deltagelse i relevante projekter og mulighed for at lede egne projekter.

Om dig

Du har interesse for administration og struktureret arbejde. Du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner og bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø. Herudover er du fleksibel og ansvarsbevidst.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Hvis du har lyst til at blive en del af vores team, så send din ansøgning og CV til os på lkd@aller-aqua.com
Ønsket opstart er den 1/8 2024.

 
Hvorfor arbejde hos Aller Aqua

Du får kollegaer fra hele verden, og bliver en del af et team med en god og positiv indstilling samt en uformel omgangstone. Der er højt til loftet og ikke langt fra idé til handling. Du kommer ind i en familieejet virksomhed med flad organisationsstruktur, hvor du kommer helt tæt på topledelsen og beslutningsprocesserne. Du får lov at spille dine kompetencer på banen, og får muligheden for både personlig og faglig udvikling

Lidt om os

Aller Aqua er i hastig udvikling med fabrikker i 7 lande, og leverer foder til mere end 70 lande. Der tilføjes hvert år nye eksportmarkeder og nye selskaber i Aller Aqua Group. Bæredygtighed og kvalitet er en stor del af Aller Aqua’s DNA, og hver dag bevæger vi os hen imod mere bæredygtige og effektive løsninger. I 2021 opnåede Aller Aqua verificering til at deklarere CO2-ækvivalenter på vores foder (PEFCR). At kunne måle og deklarere CO2 på produkter er et vigtigt redskab til at skabe fuld gennemsigtighed og til at afhjælpe globale klimaændringer. Aller Aqua har vundet Verdensmålsprisen ved Business Koldings Awardshow 2022 for det store arbejde med at skabe gennemsigtighed om CO2. 

Du kan læse mere om vores arbejde med bæredygtighed: SUSTAINABILITY

Vil du gerne vide endnu mere om os? Så se vores virksomhedsvideo her.