Denmark

Operatør

Har du hænderne godt skruet på, gåpåmod og bidrager du til et positivt arbejdsmiljø? Så er det en som dig, vi søger som operatør til vores produktion af højkvalitets fiskefoder.

Har du hænderne godt skruet på, gåpåmod og bidrager du til et positivt arbejdsmiljø? Så er det en som dig, vi søger som operatør til vores produktion af højkvalitets fiskefoder.

Om jobbet

Som operatør er du ansvarlig for at vores produktion kører så gnidningsfrit som muligt og leverer højeste kvalitet. Du sikrer en ensartet og optimal drift med fokus på kvalitet, høj produktivitet og lavt spild. Dine opgaver vil være varierede, og du skal være indstillet på til tider at blive beskidt.

Jobbet indebærer både opstilling, indstilling, justering, produktion og nedluk af vores extruder samt tilhørende udstyr samt tapning af vores produkter i BigBags eller i poser a 20 & 25 kilo. Derudover vil der være opfyldning af råvarer samt rutinemæssige rengøringsopgaver.

I forbindelse med udførelse af de enkelte opgaver skal der bruges forskellige IT systemer, så det er vigtigt du har en god flair for IT.

Som operatør vil du indgå i skifteholdsarbejde, daghold er mandag til fredag fra klokken 6 til 14 og aftenhold er mandag til torsdag fra klokken 13:45 til 22:15, hvilket betyder, at du skal være fleksibel med hensyn til arbejdstider. Der er perioder, især fra april/maj til august/september, hvor vi typisk har højsæson. I den forbindelse forekommer der overarbejde samt weekendarbejde.

Hos Aller Aqua får du en varieret arbejdsdag med dygtige og passionerede kolleger med mange års erfaring omkring dig.

Om dig

Vigtigst er din holdning, praktiske kunnen samt at du har en god proces- og mekanisk forståelse. Dette betyder, at du har en god forståelse for maskiner, hvilket blandt andet inkluderer vedligeholdelse og fejlfinding. Et plus er, hvis du har erfaring med at opstille, indstille og justere maskiner i en produktionsproces samt erfaring med at forbedre effektiviteten og kvaliteten.

Udover mekanisk forståelse, er det en fordel, at du har forstand på pneumatik. Rengøring er også en vigtig del af jobbet, og det er noget, alle i teamet hjælper til med.

Du er lærenem, har gå på mod og lader dig ikke slå ud, selvom tingene til tider kan se uoverskuelige ud. Du giver og modtager konstruktiv kritik og befinder dig godt i et miljø i forandring og udvikling.

Herudover er du:

  • i stand til at tage ansvar og hjælpe til, hvor der er behov for det.

  • ihærdig af natur og du har hænderne skruet godt på.

  • vant til at arbejde under høje krav til produktivitet og kvalitet.

  • god til at sætte dig ind i IT-programmer.

  • fleksibel og interesseret i at lære nyt, hvilket er vigtigt i en varieret hverdag.

Som person er du omhyggelig, struktureret og detaljeorienteret. Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, kan arbejde selvstændigt, er en holdspiller og hjælper dine kollegaer når der er behov.

Hvorfor arbejde hos Aller Aqua

Du tilbydes en stilling med attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring m.m. Du bliver en del af et team med en god og positiv indstilling samt en uformel omgangstone. Der er højt til loftet og ikke langt fra idé til handling. Du kommer ind i en familieejet virksomhed med flad organisationsstruktur, hvor du kommer helt tæt på topledelsen og beslutningsprocesserne. Du får lov at spille dine kompetencer på banen, og får muligheden for både personlig og faglig udvikling.

Vi holder løbende samtaler, så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Søg jobbet i dag via Jobindex. https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1525644/operatoer

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte produktionschef, Jacob Petersen, på 51 22 10 59.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Lidt om os

Aller Aqua er i hastig udvikling med fabrikker i 7 lande, og leverer foder til mere end 70 lande. Der tilføjes hvert år nye eksportmarkeder og nye selskaber i Aller Aqua Group. Bæredygtighed og kvalitet er en stor del af Aller Aqua’s DNA, og hver dag bevæger vi os hen imod mere bæredygtige og effektive løsninger. I 2021 opnåede Aller Aqua verificering til at deklarere CO2-ækvivalenter på vores foder (PEFCR). At kunne måle og deklarere CO2 på produkter er et vigtigt redskab til at skabe fuld gennemsigtighed og til at afhjælpe globale klimaændringer.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.